OPSKRIFT – Frikadeller

frikadel

Traditionelle danske frikadeller kan spises varme direkte fra panden men også bruges kolde som pålæg.

Til 10 personer.

Ingredienser:
500 gram svinekød, hakket ca. 10 % fedt
1.5 tsk. groft salt
80 gram hvedemel
1 æg
200 gram løg, pillet vægt
1.5 dl. letmælk
0.25 tsk. peber

Stegning:
15 gram margarine
1 spsk. olie

Rør kødet sejt med salt i 2-3 min.

Riv løget fint.

Tilsæt alle øvrige ingredienser, og rør rundt til farsen har en ensartet konsistens. Hold evt. en del af mælken tilbage. Lad farsen hvile i køleskab mindst en halv time.

Tilsæt lidt mere mælk, hvis farsen er for fast.

Steg frikadellerne på panden i det varme fedtstof, ca. 2 min. på hver side.
Skru ned for varmen, og steg frikadellerne færdige, ca. 4 min. mere på hver side.

Tips:

Tilsæt lidt mindre mælk, hvis farsen laves enten af frosset kød, kød med højere fedtindhold eller kalkunkød.

Melet kan eventuelt erstattes af 1 1/2 dl havregryn.

Når farsen røres sej med salt, før de øvrige ingredienser tilsættes, bliver den bedre til at binde mælken. På den måde opnår man en bedre konsistens af farsen og de færdige frikadeller.

Hvis man laver en stor portion frikadeller, kan de steges færdig i ovnen. Efter bruning skal de have ca. 10 min. ved 200 grader C.

Læs også om frikadellens historie

Skriv et indlæg

Nyeste forumindlæg